Genese & data


Sejlbåd 5,5 er en kapsejladsbåd uden ruf.

I år 1968 fik ingeniøren Göte Berg idéen til at konstruere en sejlbåd i glasfiber, der skulle bygges af amatører.

Som udgangspunkt havde Berg sin egen 5,5, som Berg dog ikke mente sejlede tilstrækkelig godt. Desuden ønskede Bergs familie et ruf, hvorpå SAFIR nr.1 så dagens lys januar 1970 i Lidingö, Sverige.

Safir med en længde på 9,83m[1] er også kendt under betegnelsen Safir 10 meter.

Sejlegenskaberne bliver prioriteret fremfor komforten, af disse årsager gør Safir sig mere end godt i forbindelse med kapsejladsen. Uanfægtet anvendes Safir også til tursejlads, da sejlbåden rummer fire sovepladser,  opbevaringsmuligheder under alle sovepladserne samt meget stort agterrum.

Göte Bergs idé med sin konstruktion af Safir var at fremstille en hurtigsejende sejlbåd, der blev bygget på selvbygger-systemet. Den enkelte lejede en støbeform og byggede derefter selv sin båd under instruktion af Göte Berg eller den daværende danske kontaktmand og for-handler Peter Plum.


NOTE

[1] Ved indførelsen af det metriske system blev enheden fod afskaffet ved lov i Sverige år 1889, mens enheden fod blev afskaffet ved lov i Danmark år 1907.

Der eksisterer såkaldte ikke-SI-enheder, der enten er af historisk interesse eller stadigvæk bruges i bestemte lande. Enheden fod er et eksempel på ikke-IS-enhed.
I denne forbindelse anser Bureau International des Poids et Mesures (BIPM), at det har betydning for at kunne genkalde forholdet af enheden
fod svarende til SI-enhed. Hvorimod International Committee for Weights and Measures (CIPM) ikke kan se noget argument for at fortsætte med at bruge enheden fod i det moderne videnskabelige og tekniske arbejde.

Reference:
Bureau International des Poids et Mesures (9th edition, 2019): The International System of Units (SI), page 117, 145-146.